🤰 Individuel fødselsforberedelse

120 minutter, som både kan være online eller fysisk.

Fokus på ro, styrke og tillid til dig selv

Fødslen er en af livets største overgange. Den handler ikke kun om kroppen – men også om tankerne, følelserne og den indre rejse, du er på.
Derfor er denne fødselsforberedelse individuel og tager afsæt i jeres behov, om det er første fødsel eller du har født før. Intentionen er at få dig og din partner til at føle jer trygge, stærke og godt forberedt, uanset hvordan fødslen kommer til at se ud.

I min optik handler det om a finde ro og tillid. Forberedelsen er med til at skabe tryghed og sammen finder vi ud af hvad i har brug for.

Nedenfor kan i se bud på, hvad fødselsforberedelsen kan indeholde.

  • Redskaber til at håndtere tanker, bekymringer og følelser – både før, under og efter fødslen
  • Åndedrætsøvelser, visualisering og afspænding som støtte
  • Øvelser til at komme fra hovedet og ned i kroppen og finde tryghed i det ukendte
  • Partnerens rolle, hvordan kan i sammen skabe tryghed og støtte
  • Fødslens fysiologi og faser
  • Smertelindring og håndtering af veerne
  • Mobiliseringsteknikker

Mange gravide oplever tanker som “hvad nu hvis…”, tvivl eller nervøsitet. Alt det er helt normalt – og det er lige præcis derfor, det mentale er så vigtigt.
Under vores samtale er der plads til at mærke, stille spørgsmål, tale om det svære og opdage, at du/I allerede har meget mere styrke og intuition, end I måske tror.

Du kan komme alene eller sammen med din partner eller den, der skal være med dig under fødslen. Vi ser på, hvordan I sammen kan skabe et støttende og nærværende fødselsteam, hvor du føler dig holdt og mødt.

Fødslen er jeres.

Pris: 1200,-